- oplæg ved biskop Jan Lindhardt
Kommentator Professor i historie Patrick Mcguire
Biskop over Roskilde stift Jan Lindhardt
fortæller historien om de 7 dødssynders
vej fra middelalderlige synder til senmoderne dyder.
Kommentator:
Professor i historie Brian Patrick Mcguire, RUC.
Stolthed
Grådighed
Begær
Frådseri
Vrede
Misundelse
Dovenskab
Dødssynder - hvad er det? Ja, vi ved måske ikke engang hvad synd vil sige - så ordet dødssynd ligger formentlig endnu længere ude i periferien af vores vidensarkæologiske kartotek. I dag er forestillingen om synd for de fleste udtryk for en antikveret livsanskuelse, men i middelalderen tog man det dybt alvorligt. Synden var udtryk for en virkelighed, der greb ind i hele det menneskelige liv. I middelalderen forsøgte man for overskuelighedens skyld at hierarkisere begrebet - og nåede i den forbindelse frem til de syv værst tænkelige, nemlig stolthed, grådighed, begær, frådseri, vrede, misundelse og dovenskab.
Ordet synd giver altså for mange mennesker ikke længere mening, men hvis vi alligevel hører ordet nævnt, kommer vi måske til at tænke på sortklædte, vrede mænd i USA's bibelbælte eller en Ingmar Bergman film, hvor ordet råbes ud og bruges til at dømme andre.
Så grimt behøver det dog ikke at være - begrebet synd har også været et forsøg på at tale om det menneskelige sinds tvetydigheder. Oprindeligt betød begrebet synd bl.a.: at skyde forbi målet eller at være "indkroget" i sig selv , men for at sætte lidt mere skik på det - for at hjælpe menigmand med at konkretisere "syndens dybder", så hjalp klosterideologerne (Cassian, Gregor) folket med at afgøre, hvad dét så indebar. Resultatet blev listen over de 7 dødssynder.
Det essentielle i den måde man anskuede begrebet synd på i middelalderen havde med de andre at gøre - med fællesskabet. Dengang var det slemt at forbryde sig mod de regler, der opretholdt fællesskabet mellem mennesker. Derfor er det ikke mærkeligt, at netop disse 7 fremhæves, for ser man grundigere efter, opdager man, at de alle i en eller anden forstand har potentialet til at nedbryde det sociale - nedbryde fællesskabet.
Det var i hvert fald opfattelsen i middelalderen. Stolthed fremhævede den enkelte på bekostning af de andre. Grådighed kan medføre, at der er meget til én eller få, og for lidt til de mange. Lignende konsekvenser kan udledes af fænomenerne begær, frådseri, misundelse.
Men i dag, hævder Lindhardt, er begreberne blevet dyder, for vi lever ikke længere i et samfund, hvor hensynet til hinanden er grundstenen. I dag lever vi i en verden, hvor individets ret er i centrum - den enkeltes rettigheder er ukrænkelige, og deraf følger at konkurrence - og vindermentalitet er kommet i højsædet. Dét, der tidligere blev benævnt som grådighed og gerrighed, hedder i dag flid, foretagsomhed, driftighed, profit. Den enkeltes egne vinding er egentlig omdrejningspunktet i den liberalistiske økonomi.
Mange andre kuriøse eksempler fremhæver Lindhardt i historien om dødssyndernes udvikling. I hvert fald er det gået sådan, at dødssynderne efterhånden er gået hen og blevet til dyder, ifølge Jan Lindhardt.
Er det ikke tankevækkende, at vi i dag kan købe isvafler, der bærer dødssyndernes navne?
Er det en befrielse at blive løst fra en moral, der måske mest af alt var snæver og livsfornægtende. Eller - har vi mistet noget, når moralen i den grad er vendt på hovedet?
Professor Brian Patrick Mcguire vil være med og kommentere Lindhardts indlæg, så debatten kan tage form.
Enhver er meget velkommen til at komme forbi auditorium 15, bygning 15 onsdag den 1. oktober klokken 13 og give sin mening til kende - eller blot lytte med.
Tid: onsdag den 1. oktober kl. 13.
Sted: auditorium 15, bygning 15.