Hvordan ser forholdet ud mellem politik og religion? Og hvordan ser denne relation egentlig ud, når man har kristendommen som udgangspunkt? Hvordan kan det være at nogle grupper er fortalere for at det kristne budskab skal have moralske og politiske konsekvenser, Ja, i visse tilfælde er der eksempler på meget højlydte fortalere for en sammenknytning mellem kristendom og politik, mellem kristendom og moral, mens andre taler om at en adskillelse mellem de to størrelser er helt fundamental.
Indenfor den luthersk-evangeliske kirke er det mest almindeligt at hælde til den sidste antagelse. Men er en adskillelse overhovedet mulig? Og hvordan kan det f.eks. lade sig gøre at have både en Søren Krarup og en Leif Bork Hansen under det samme folkekirkelige tag? Under alle omstændigheder har emnet politisk og samfundsmæssig sprængkraft.
RUC , 22. april kl. 9 - 12.00 (arrangeret i forening med " Kultur- og sprogmødestudier "). Diskussionsoplæg ved ph.d., cand. theol Camilla Sløk og universitetspræst Ulla Pierri Enevoldsen.