Læs her et lille uddrag fra Søren Ulrik Thomsens bidrag i bogen: ”Kritik af den negative opbyggelighed”, som vi går i dybden med i studiekredsen, der begynder den 13. oktober 2005:
”Politik handler om dét, der kan ændres, religion om det, der ikke kan ændres, fornuften begriber verden, religionen forholder sig til det ubegribelige. At vi ved hjælp af den rationelle fornuft hele tiden bør udvide erkendelsens grænser og nyttiggøre den indvundne viden i bestræbelsen for, at så mange mennesker som muligt får stadig bedre livsvilkår, udelukker ikke en besindelse på, at der altid vil være en rest, vi på den ene side umuligt kan hverken forstå eller bemestre, på den anden ikke slipper for at forholde os til.
Kærligheden og døden for eksempel.
Når kærligheden er så berusende og tanken om døden så knusende, er det ikke kun fordi den første er i sig selv så vidunderlig og den anden så sørgelig, men også fordi begge ligger uden for vores fulde forståelse såvel som for vor aktionsradius; lige så lidt som man kan tænke sig frem til kærligheden, kan man fatte døden; lige så lidt man kan beslutte sig for den første, kan man sætte sig op imod den sidste. At noget overgår forstanden er imidlertid ikke det samme som, at det ikke er virkeligt, og selvom man mister mælet overfor tilværelsens største ting har de et navn, nemlig: Mysterier (3).
Jeg tror ikke, at den fremskridts- og oplysningsorienterede humanisme, som jeg så afgjort betragter mig selv som en del af, gør sin sag nogen tjeneste ved at tabuisere alle spørgsmål, der ikke kan besvares fornuftigt, og ved ikke at tilkende religionen dens plads, men bekæmpe den som bagstræberisk og dæmonisere den som fordummende, som om vi stadig levede i en tid, hvor mørket fra dens overherredømme kvalte erkendelsens lys (4)
Tværtimod er jeg overbevist om, at det er frygtelig farligt overhovedet at tro det muligt i en absoluteret rationalitets navn at helliggøre og rense tænkningen såvel som samfundet ved at støde det ikke-rationelle ud, for, som Freud sagde, vil det fortrængte kun vende tilbage i negativ form.
Mennesket rummer åbenbart en iboende metafysisk længsel (..), som hver enkelt er nødt til at forholde sig til (..) for af dette korte tilbageblik på en ikke så fjern fortid synes jeg at man kan lære, at netop når man ser sig selv som mest militant antimetafysisk, så sætter transcendenstænkningen sig igennem i fuldfed orkestrering. Metafysiske længsler er ikke farlige i sig selv, men det er farligt ikke at kende sine egne og uanset hvem, der nærer dem, er fuldkommenhedsfantasier altid ondartede.”
Citater fra Søren Ulrik Thomsens afsnit ”Fornuft og mysterium” fra bogen ”Kritik af den negative opbyggelighed”, hvor også noter kan findes. Citat fra p. 103, 104 og p. 108, 109.