Det synes i dag uomgængeligt at spørge til konsekvenserne af en given religiøs anskuelse, for religion er ikke nødvendigvis blot en kuriøs privatsag, men kan implicere meget synlige og håndgribelige følgevirkninger i menneskers liv, følgevirkninger, der måske står i modsætning til nogle af de friheds- og lighedsværdier, vi normalt tager for givet. En række spørgsmål kan stilles:
Hvilke konsekvenser kan en given fortolkning af et religiøst skrift medføre? Hvad gør man med dilemmaer - hvad sker der, når diskrimination finder sted i religionens navn? Og hvem er det, der diskriminerer? De religiøse udøvere eller dem, der stiller kritiske spørgsmål ved praksis og menneskesyn? Hvad er eksempelvis på færde, når religion fortolkes bogstaveligt - som en ideologi?
Både kristendom og islam opstod i en patriarkalsk tid. Men indebærer det, at det at bekende sig til en tro eller en religion implicerer, at det hierarkiske og patriarkalske univers følger med - transporteres med ind i det moderne? - Meget tyder på, at det er tilfældet, hvis et religiøst skrift læses og fortolkes bogstaveligt. Hvad bliver implikationerne for menneskesynet, når den såkaldte fundamentalisme giver sin udlægning af ret og vrang?
3. oktober kl. 13 - 16. auditorium 15, bygning 15.
Oplægsholdere :
Nahid Riazi , forkvinde i foreningen for Iranske kvinders rettigheder.
Lisbeth Müller : cand. phil., forfatter til artikler om kristendom og kønssyn.
Ph.d Lisbet Christoffersen lektor i samfundsvidenskab/ offentlig ret, RUC.