| |
 Nicolai Halvorsen (til højre!) | |
| |
 Lars Qvortrup | |
| |
 Malene Busk |
NB!! NB!! DETTE ARRANGEMENT ER RYKKET TIL DEN 13. NOVEMBER!! NB!! NB!!
Debattører:
LARS QVORTRUP, rektor ved Danmarks Biblioteksskole, filosof og forfatter.
NICOLAI HALVORSEN, studenterpræst ved Panum (Natur- og Sund.).
MALENE BUSK, idehistoriker, adjunkt, Arkitekt Skolen.
Hvad er forudsætningerne og bevæggrundene for den nye ateisme - hvad går kritikken ud på?
Skyder ateisterne med spredehagl – og rammer man lige godt i alle tilfælde? Lever religionskritikerne og fundamentalisterne af hinanden - og bruges den samme retorik i begge lejre?
Vi stiller følgende spørgsmål til panel-deltagerne:
1) Er den nye religionskritik dum, fordi den forholder sig til dum religion?
2) Kan fundamentalisme bekæmpes med ateistisk religionskritik?
3) Kan den ateistiske/ rationelle livsanskuelse begrundes - eller er den et tros-system? (Er ateisme og agnosticisme trosformer?)
TID & STED: 13. november 2007 kl. 13.30, auditorium 15, bygning 15, RUC
Alle er velkomne
(Snacks, te og kaffe ad libitum, så længe lager haves)
Mere religionsdebat? Filosofferne: Peter Wolsing og Morten Ebbe Juul Nielsen
STRIDEN MELLEM RELIGIONEN OG DEN NYE ATEISME
Peter Wolsing: Den stadig voksende indflydelse, som religionen udøver på politik, undervisning og menneskers forestillingsliv i USA og den øvrige vestlige verden i de senere år har samlet videnskabsfolk og filosoffer til et modangreb. Under påberåbelse af rationaliteten som kilde til den moderne verdens fremskridt inden for videnskab, teknologi og velfærd, angriber denne ’nye ateisme’ - der tæller bl.a. biologen Richard Dawkins og filosoffen Sam Harris - en række af de religiøse forestillinger, der angiveligt betyder et tilbageskridt i henseende til en rationel verdensbetragtning. Foredraget vil forme sig som en præsentation af denne strid mellem ateisme og religionen og gå ind i den filosofiske argumentation bag gamle religionsfilosofiske spørgsmål om gudsbegrebet, gudsbeviser, ’intelligent design’ samt teodicéproblemet. Sigtet er at vise, at ateismens kritik går fejl af religionens (kristendommens) bærende forestillinger og, at den ydermere mangler sans for den særlige religiøse/kristne erfaring af tilværelsen. I det lys er religion ikke nødvendigvis en anfægtelse af, men kan tværtimod udgøre en udfordring til vores moderne indstilling til verden.
Opponent: Morten Ebbe Juul Nielsen
TID OG STED: Kældercafeen, Købmagergade 44, København,
14. november 19.30
(Arrangørerer: Nicolai Halvorsen/ FEV - forum eksistens og videnskab - og Ulla Pierri Enevoldsen)
KÆRLIGHED - v. lektor PIA SØLTOFT
| |
 Pia Søltoft |
PIA SØLTOFT, lektor, forfatter og leder af Søren Kierkegaard Biblioteket ved S.K. Forskningscenteret:
Pia Søltoft vil berette om kærlighedens mange ansigter:
Er kærlighed en universel magt, en subjektiv følelse eller en social konstruktion?
Eller er den måske lidt af hvert? Foredraget vil kaste lys over dele af kærlighedens historie og belyse nogle af dens forskellige skikkelser så som selvkærlighed, erotisk kærlighed, virtuel kærlighed, næstekærlighed og kærlighed til Gud.
TID OG STED: 22. november kl. 13.30, Teorirum 01, bygning 1, RUC.
Alle er velkomne
(Snacks, te og kaffe ad libitum, så længe lager haves)
Kristen mystik - meditation og refleksion ved dagens begyndelse
| |
 |
Den kristne mystik har siden Reformationen ikke fyldt så meget i Norden, men er nu på vej tilbage. Mange mennesker søger stilhed, meditation, andagt og bøn.
Jeg tilbyder 3 meditations-andagter for dem, der har lyst til at være med. Jeg introducerer, læser en kort tekst, derefter er der ca 10 minutters stilhed, efterfulgt af velsignelse.
Dem der har lyst kan i forlængelse af andagterne deltage i samtale om og læsning af relevante tekster, bl.a. Johannes-evangeliet og Eckeharts mystik (en særpræget mystiker fra det 13. århundrede, se uddrag på www.ruc-pastor.dk); her får vi lejlighed til at fortælle om vores egne forestillinger om meditation, stilhed og den såkaldt mystiske religiøsitet.
TID OG STED: Tirsdag den 6. november, tirsdag den 13. november og tirsdag den 27. november – alle gange kl. 9.00 i Andagtsrummet: Bygning 03 (03.1-257).
(Tilmelding foretrækkes – mail: pastor@ruc.dk)
PÅSKE: Langfredagens læsninger, Himmelev kirke
| |
 | |
| |
 |
Påsken er kristendommens vigtigste højtid – nedenfor kan du få et indblik i de tekster, som læses Langfredag.
Eller – du kan prøve at ”deltage” i en gudstjeneste i påsken ved at tænde for radioens P1, hvor Himmelevs præster står for gudstjenesterne. Langfredag afholder Ulla Pierri Enevoldsen en liturgisk gudstjeneste, som transmitteres i radioens P1 langfredag kl. 10.00
1. Læsning:
Uddrag Salme 22, Det Gamle Testamente:
Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig.
Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,
og om natten, men jeg finder ikke ro.
Jeg er en orm, ikke en mand,
en skændsel for mennesker, foragtet af folk.
Alle, der ser mig, spotter mig,
de vrænger mund og ryster på hovedet:
»Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham,
han må redde ham, han holder jo af ham!«
Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv
og gav mig tryghed ved moders bryst.
Til dig var jeg overladt fra min fødsel,
fra moders liv var du min Gud.
Hold dig ikke borte fra mig,
for nøden er nær,
og ingen hjælper mig!
Stærke tyre omgiver mig,
Bashanbøfler omringer mig;
rovgriske og brølende løver
spærrer gabet op mod mig.
Jeg er som vand, der hældes ud,
alle mine knogler falder fra hinanden,
mit hjerte er som voks,
det smelter i livet på mig.
Min gane er tør som et potteskår,
min tunge klæber til gummerne,
du lægger mig i dødens støv.
Hunde omgiver mig,
en flok af forbrydere står omkring mig;
de har gennemboret mine hænder og fødder,
jeg kan tælle alle mine knogler.
De ser på mig med skadefryd,
de deler mine klæder mellem sig,
de kaster lod om min klædning.
De følgende læsninger fra evangelierne, Det Ny Testamente
2. læsning
Så kom de til et sted, der kaldes Getsemane, og han sagde til sine disciple: »Sæt jer her, mens jeg beder.« Så tog han Peter og Jakob og Johannes med sig. Og han blev grebet af forfærdelse og angst og sagde til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg!« Og han gik lidt længere væk, kastede sig til jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, om det var muligt.
Han sagde: »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.«
Så kommer han tilbage og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke våge blot en time? Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« Atter gik han bort og bad med de samme ord. Og atter fandt han dem sovende, for deres øjne var tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle sige til ham. Så kom han for tredje gang og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Det er nok. Timen er kommet; nu overgives Menneskesønnen i syndernes hænder. Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede.«
Endnu mens han talte, kom der en skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran, og han gik helt hen til Jesus for at kysse ham. Jesus sagde til ham: »Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?«
De anholdt Jesus og førte ham bort, hen til ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter på afstand.
Midt i gården havde de tændt et bål og slået sig ned om det, og Peter satte sig blandt dem. En tjenestepige så ham sidde ved ilden, kiggede nøje på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« Men Peter nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« Lidt efter var der en anden, som så Peter og sagde: »Du er også en af dem.« Men Peter svarede: »Vel er jeg ej, menneske!« En times tid senere var der en til, som forsikrede: »Jo, sandelig var han også sammen med ham; han er jo også fra Galilæa.« Men Peter sagde: »Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!« I det samme han sagde det, galede hanen. Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt til ham: »Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.« Og Peter gik udenfor og græd bitterligt.
3. læsning
Pilatus kaldte Jesus for sig og sagde til ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Siger du det af dig selv, eller er det noget, andre har sagt dig om mig?« Pilatus svarede: »Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?« Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres; men nu er mit rige ikke af denne verden.«
Pilatus sagde til ham: »Så er du altså konge?« Jesus svarede: »Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« Pilatus sagde til ham: »Hvad er sandhed?«
Pilatus spurgte (dem): »Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sagde alle: »Han skal korsfæstes!« Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Han skal korsfæstes!« Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod.
4. læsning
De mænd, som bevogtede Jesus, hånede ham og slog ham, og de dækkede hans ansigt til og sagde: »Profetér for os Kristus! Hvem var det, der slog dig?«
Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke.
Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. Og de klædte ham af og hængte en purpur-rød soldaterkappe om ham, flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!« Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.
De førte ham ud til stedet Golgata – det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men han tog det ikke. Det var den tredje time, da de korsfæstede ham.
Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham. De korsfæstede ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: »Og han blev regnet blandt lovbrydere.«
5. læsning
Fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.«
Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.
Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.« For sådan skulle skriftordet gå i opfyldelse:
De delte mine klæder mellem sig,
de kastede lod om min klædning.